(Fra Det Gode Budskab)

Søndag d. 12. april:

HAN skal herliggjøre MIG; ti HAN skal ta av MIT og kundgjøre eder, Joh. 16, 14.

Endel kredser altid om den HELLIG AAND i sine prækener, og mener at de dermed skal faa meget AAND i forsamlingen. Intet kan være mere feilagtig enn en saadan tro.

AANDEN taler nemlig ikke av SIG  SELV,  Joh. 16, 13.  HAN herliggjør JESUS.

Vil du derfor ha GUDS AAND til at virke i forsamlingen saa forkynd KRISTUS.

Om du læser den præken Peter holdt i Kornelius hus, Ap. Gj. 10, saa vil du se at det var KRISTUS først og

KRISTUS sist som Peter forkyndte, og da faldt den HELLIG AAND paa alle dem som hørte ordet. Det er dette slags præken ogsaa vor tid saa saart trænger.

Søndag d. 12. juli:

Indtil vi alle naar frem til – – mands modenhet  Ef. 4, 13.   Det heter foran at HAN ga os apostler, profeter, evangelister, hyrder og lærere for at føre SIT folk frem. Desværre stanser de fleste ved begyndelsen og kredser om sin oplevelse, istedetfor at gaa fremad i erkjendelsen av KRISTUS.  Det er nemlig til HAM man skal vokse op, da HAN er hovedet. Men  nu møter man desværre det særsyn, at evangelister, hyrder og lærere ogsaa kredser om begyndelsen og vil ikke vite av noget andet. Har du oplevelsen, spør de, noget andet har de ikke greie paa!  Men en oplevelse hvor god og nødvendig den er, kan ikke tilføre sjælen kraft fremover, dertil hører, at man stadig lever i lydighetsforhold til Gud.  Hvo MIG lyder skal bo trygt – sier HAN – uten frykt for det onde.

***

Vi har denne uke talt sammen med brødrene Mick. Kristiansen og K. Karlsen i Møllergt. 38 og fredag tok vi baaten til Sætre og herfra rutebilen til Inglingstad og fortsatte lørdag sammen med br. og søster Inglingstad til Svelvik, hvor der var vennestevne. Vi gik til vennerne Wolden, og traf her flere søsken, br. Hedin kom ogsaa, og vi talte begge i ungdomslokalet om aften.

***

Idag kom venner fra Berger, Holmsbo, Aasheim, Tofte, Sætre o. fl. st., og det har været en dag fuld av velsignelse. I efterm. begravet br. Hedin 5 søsken ved daapen til døden med KRISTUS, og det vakte selvfølgelig opsigt i den lille by, hvor de ikke er vandt ved at se det slags. En herskare av folk var vitne til dette og de stod rolig og betraktet dette vakre syn.

Det er ogsaa en velsignelse at se br. Hedin døpe, roligt og høitideligt, selv var han bevæget til taarer og vi priste GUD av vort ganske hjerte.

Ja, en stor velsignelse følger daapen, saa misforstaaet og bortforklaret den end er paa mange hold, men en god samvittighetspakt med GUD er den, det sier GUD SELV og vi er mange som kan bekræfte, at dette er sandhet. Det var saa underlig at se de mange søsken iaften drog avsted med motorbaater og biler, vi kjendte vi var sammenknyttet med dem i AANDEN.  Man faar kalde det løst, om man vil, og sine egne statutter for fast, men vi føler os vel i friheten i KRISTUS, saa for os skal de faa ha sine egne stiftelser ubeskaaret.

Vi trives saa usigelig vel i friheten, at vi misunder dem saavist ikke. Vi kjender en br. som engang levet i friheten, men nu har han meldt sig ind i en slik stiftelse og har kr. 75,00 for uken forat prædike og det er gaat ham som det staar skrevet:

Alle de som arbeider for løn er sorgfulde i hu Es. 19, 10.  Til og med profeten Haggai forstod at dette var en daarlig forretning, ti alle de som tjener for løn, faar sin løn i en hullet pung, sier han Hag. 1, 6. Hit var vi kommet da br. Ragnvald Wolden kommer og viser oss paa salmen 477 i Landstad salmebok: «Naar mit øie, tret av møie, mørkt og vaadt av taareregn, Ser med længsel fra sit fængsel Op mot salems blide egn».

De forstaar altsaa at de er i fangenskap, men om SØNNEN faar frigjøre dem vil de bli virkelig fri.

Søndag d. 19 juli:

Saa I nøies med det I har Hebr. 13, 5.
Der ligger en stor velsignelse i dette at være tilfreds med det man har. GUD har jo sagt: JEG vil ingenlunde slippe dig og ingenlunde forlate dig og dette er jo den sikreste bank i hele verden. Spurgeon pleiet at si:  «Et litet fange ved opvarmer min lille stue, hvorfor skulde jeg da sørge over at ikke hele skogen er min!»  Ja, det er virkelig sandt. Den ulykkelige begjærlighet kvæler og dræper ordet saa det blir uten frukt i menneskehjertet. Lykkelig den som nøies med det han har.

***

Torsdag hadde vi daap i Møllergt. 38, en alvorlig og velsignet aften, ti GUD gjorde det saa levende og herligt for vore hjerter og vi var inderlig taknemmelig, velsignet være GUD !

***

Lørdag tok vi med dampskibet til Berger, et fabriksted i Drammensfjorden, hvor der skulde være vennestevne. Paa Tofte traf vi br. Hartford, han kom fra Moss og hadde samme maal som os. Naar vi kom til Berger gik vi like til det frie missionshus hvor folket laa paa knæ og bad til GUD.  Her traf vi ogsaa br.Hedin og saa forkyndte vi KRISTUS alle tre om aften.

***

Idag kom saa venner fra de forskjellige steder rundt Drammensfjorden med motorbaater og biler, det er jo saa let at komme frem nu i denne elektrisitetens tidsalder.

I form. kom to mødre med sine to barn frem og vi velsignet dem i Herrens navn. Og det maa vi det var en høitidelig stund hvor taarene hadde frit løp. Ja, vi føler altid stor velvære ved at handle som JESUS gjorde, maa det blot ogsaa altid ske i det samme sind.

I efterm. hadde vi møtet i en lund ved siden av missionshuset. Hit kom ogsaa to brødre fra Fredrikshald, og frembærer et godt budskap. Det har været en dag fuld av velsignelse. Efter møtet bilte vi med br. Johansen til Drammen og kom saa hjem, taknemmelig til GUD for HANS naade mot os.

Søndag d. 26. juli:

Foran undergang gaar hovmot, og foran fald stolt mot,  Ordspr. 16, 18.

«Det er intet, som lettere sniger sig ind i et menneskes hjerte efter dets omvendelse end hovmod. I en saa grov skikkelse som før tør hovmodsdjævelen vel ikke vise sig paa ny i et hjerte, som Kristus har prydet og smykket med Sin naade. I et saadant pent og vakkert hus maa han vise god opførsel og optræden paa en fin maate. Hoffærdigheten kan ikke længer dreie sig om saa simple ting som penge og gods. Derfor ifører hovmodsdjævelen sig en hvit klædning og kaster sig paa aandelige ting. Man vil betyde noget i Guds rike. Man vil være anset for sine aandelige gaver og erfaringer. Da man anser sig selv for at være et stort lys, saa forlanger man en meget høi lysestake for riktig at kunde skinne. »

*** 

Br. Kleppe fra Bergen har været hos os denne uke i Møllergt. 38 og vi har talt sammen med ham, og Gud har git os en aapen dør i ordet. 

***

Idag hadde vi den aarlige utflukt med dampskib til vennerne i Vollebukten Asker. De frie søsken her har kjøpt en liten skog paa en høi ovenfor deres missionshus og der er det saa vakkert at ha friluftsmøter. Vi har kjendt en stor tilfredsstillelse i at tale til folket, ti de er levende interessert i det fulde evangelium. Under stor opmerksomhet begravet vi ogsaa nogle søsken ved daapen til døden.  De avlagde sit vidnesbyrd under taarer om troen paa KRISTUS. Da vi kom op av vandet med den ene omfavnet hendes mor hende og kysset sin datter paa mund, det var saa vakkert at taarer kom i vore øine. Det er velsignet naar mor og barn gaar sammen til himlen.

Søndag d. 27. september:

Vi kan ikke la være, at tale om hvad vi har seet hørt, Ap. Gj. 4, 20.   Det var Peter og Johannes som sa disse ord til de høie raadsherrer som ville ha dem at tie med budskapet om JESUS, men det hverken vilde eller kunde apostlerne gaa med paa. De maatte faa uttale det som fyldte og brendte i deres hjerter. Og blir JESUS levende for hjertet er det umuligt, at la være at tale om HAM, hvormeget det enn forarger religiøse folk og det er et faktum at intet forarger i den grad religiøse spekulative folk som et levende personlig vitnesbyrd om KRISTUS.

*** 

Vi har ogsaa tilbragt denne uke i Bergen og forkyndt det deilige budskap som GUD har git os og der har været stor mottagelighet for ordet. De bad os at besvare bibelske spørsmaal og dette gjorde vi fredag og en underbar aften blev det.

Særlig var det et spørsmaal som blev saa levende for os: «Kan man ha en levende tro på KRISTUS uten at ha den HELLIG-AAND?»    Vi svarte:  Det er umuligt, ti den HELLIG-AANDS gave følger troen paa KRISTUS  Ap. Gj. 11, 17. Derfor er det ogsaa ved troens forkyndelse man annammer AANDEN, Gal. 3, 2. Vi saa nogen svarte i et blad, at man kunde tro paa KRISTUS og enda ikke ha AANDEN og saa henviste han til at Paulus spurte de 12 mænd i Efesus: Fik I den HELLIG-AAND da I blev troende?  Men de sa til ham: Vi har ikke engang hørt, om der er en HELLIG-AAND. Ap. Gj. 19, 2. Man kan bli hjertesyk over al denne uvidenhet hos folk som dog burde vite bedre. Han kunde jo bare læst et par vers til i samme kapitel saa vilde han jo set at disse l2 mænd i Efesus var Johannes disciple, altsaa tilhørte den gamle pakt og viste ikke engang at MESSIAS var kommen vers 4. De var altså ikke troende i nytestamentlig betydning.

Ti da de hørte evangeliet i Efesus og kom til troen,  fik de til indsegl den HELLIG-AAND som var lovet, Ef. 1, l3.

***

Idag var vore siste møter denne gang i Bergen. Vi har aldrig følt os saa vel, ved at forkynde evangeliet i Bergen som denne gang, og lokalet har været fuldt den hele tid. Vi skulde gjerne stanset længere, men vi kunde ikke, og tok derfor avsked med de kjære søsken, og gik paa toget iaften og la os i JESU navn.

Søndag d. 5. oktober:

De skal vende øret bort fra sandheten og vende sig til fabler, 2. Tim. 4, 3.

Dette karaktiserer den siste tid sier Paulus, og vi skulde tro at dette opfyldes nu paa en forfærdende maate. Folk sætter sig om et hoppende bordben og lytter til dæmoniske aander.

En byfogd har netop utgit en bok hvori han lar sine avdøde sønner fortælle, at der de avdøde er, har de poltiske partier og spiller bridge og at de ogsaa faar brenvin da de ikke savner konjak til kaffen!!!

Slikt sludder sitter voksne folk og lytter til. Vi sier som Simpson : Spiritistens vidunder er en av de padder som kommer ut av vilddyrets mund. Dæmonerne indbilder dem, at de ogsaa efter døden skal faa brenvin, men JESUS forteller at den rike mand ikke engang fik en draape vand at svale sin tunge med i pinen, Luk. 16, 22-31. Mens vi skriver dette ser vi i et blad:

«Ved gudstjenesten i det katolske kapel i Hamar idag var biskop Smitt tilstede og meddelte sakramentet til de nyoptatte kirkemedlemmer. Blandt dem som blev konfirmert, var fru Sigrid Undset og folkehøiskolebestyrer Lars Eskeland».

Skal man graate eller le av slike narrestreker?

Tænk om disse to gamle syndere hadde vendt sig til JESUS og blit frelst, da vilde deres hele liv blit forandret fra det indre av, men nu nøiet de sig med en av de tommeste og dummeste ceremonier, den menneskelige kløgt har opfundet. Men det gaar som GUDS ord sier: Naar de ikke vil annamme sandhetens kjærlighet til frelse saa maa de tro løgnen.

***

Vi gik som nævnt paa toget søndag aften i Bergen, efter møtet og sov den hele nat over fjeldet. Hvilken stor velsignelse det er, at kunne sove godt og GUD har gitt os gode soveredskaper. Denne uke har vi sammen med brødrene Ersrud og Støve forkyndt GUDS gode evangelium i Møllergt. 38 og der har været en aapen dør for ordet.

***

Idag hadde vi HERRENS nadverd (kjærlighetsmaaltid), og brødsbrytelse, og en mengde søsken var samlet og glædet sig med os, ved HERRENS bord. En usigelig velsignelse fyldte vore hjerter og vi priste HAM som bor blandt Israels lovsange.

Aa, hvor det er deiligt og fredfuldt at vandre med GUD og kjende HANS fred som overgaar al forstand.

Lovet være HANS navn i evighet!

E. A. Nordquelle.